Ressourcerækkerne

København

7 ledige lejligheder

Ressourceraekkerne
Udvalgt

Bæredygtigt miljø

Adgang til en fælles tagterrasse med plantekasser og et fantastisk, grønt gårdmiljø skaber levende oaser i storbyen, som både øger livsglæden og styrker naboskabet.

De grønne taghaver er forbundet med en svævende gangbro over gårdrummet, skabt af et upcyclet betonelement fra en nedrevet fabrik på Amager.

  • Vinkel 1
  • Vinkel 2

Boliger med bynær beliggenhed

Massive egetræsplanker fra Dinesen Offcuts by Lendager, stilrent INVITA Urban-køkken, kvalitetshvidevarer fra Siemens, badeværelse med gulvvarme og store, rustikke klinker, vaskesøjle og indbyggede garderobeskabe, udsigtsaltaner, tagterrasser og grønt gårdmiljø, komplet med p-kælder og elevator.

Ressourcerækkerne er 92 lækre, moderne lejeboliger fra lejlighed til rækkehus med masser af sjæl, et helt særligt udtryk – og en rigtig god beliggenhed med kort vej til alt.

I rækkehusene får du egen tagterrasse med taghavehus, 3-4 soveværelser, 2 badeværelser og kælder. Lejlighederne har egen altan, adgang til fælles tagterrasse, 2-5 værelser og et hyggeligt, grønt gårdmiljø til udeliv, leg og fællesskab med naboerne. 

Upcycling i første række

Grønne valg har været en naturlig del af byggeriet, der fokuserer på lavt energiforbrug, sundt indeklima og upcycling af byggematerialer.
Her er der masser af sjæl, liv og varme. Vi har nemlig ikke bare valgt de traditionelle, masseproducerede byggematerialer, men derimod materialer, som fortæller en historie. Fra de genbrugte mursten fra bl.a. Carlsberg Bryggerierne til upcyclede træmaterialer fra Københavns Metro-byggeri, bliver bygningen flettet ind i en mosaik af områdets levende facader.

Praktiske informationer

Til Ressourcerækkerne hører en hyggelig gård til leg og udeliv. Gårdhaven er velanlagt med grønne bede med bl.a. jordbærplanter og det er også her du finder ejendommens byttecentral. På taget findes fælles tagterrasse hvor det er muligt at dyrke egen urtehave i de etablerede plantekasser.

Boligerne er på 61-167 m2 med 2-6 værelser. Ejendommen har elevator, depotrum, parkeringskælder og cykelkælder – og lavt energiforbrug ved varmepumper.

Byggeår 2019
63 lejligheder
29 rækkehuse

Fra historisk bryggeri til boligbyggeri

Ressourcerækkerne er et ambitiøst projekt om at skabe grønne og inkluderende boliger til både singler og storbyfamilier, tæt på indre by. Du er kun fem minutter fra Kalvebod Fælleds fantastiske natur, og hvis du vil ind til centrum, tager det blot et kvarter med Metroen, så står du på Kongens Nytorv.

Til børnefamilier og andre livsnydere

Ressourcerækkerne ligger perfekt placeret i Ørestad Syd – Københavns nye, dynamiske bydel. Her finder du et trygt og rart nabolag med masser af legekammerater, gode naboer, skoler og fritidsaktiviteter – foruden musikoplevelser i Royal Arena, shopping i Field’s og en skøn natur lige uden for døren – med metroen få minutter fra din hoveddør.

Personlig

Vores service, skræddersyet til dine behov

Enkelt

Vores brugervenlige platform gør udlejning enklere end nogensinde før

Hurtigt

Find dit drømmehjem i dag